I efterhånden et par måneder har grænserne til udlandet været lukket – og alle ikke-nødvendige rejser været umulige.
Men nu ser det ud til, at der er ved at komme mindre åbninger, så det måske er muligt at komme på sommerferie til udlandet.
I hvert fald skriver Folkebladet Lemvig, at Tyskland ønsker at åbne grænserne til (blandt andet) Danmark – meget gerne allerede på fredag.
Og faktisk går de endnu videre. For Tyskland har et ønske om, at der bliver frie rejsemuligheder mellem alle EU-lande fra midten af næste måned.
Skulle dette ikke lykkes, så har Tyskland dog allerede lavet aftale med Frankrig, Schweitz og Østrig om genåbning af grænserne i overmorgen.
Så du kan altså komme på bilferie sydpå til f.eks. Frankrig, hvis aftalen med Danmark ellers kommer i hus.
Hvad siger Danmark?
Men aftalen skulle meget gerne gå begge veje, så tyskerne også kan rejse til Danmark.
Det er i hvert fald noget, som man har meget fokus på i de store sommerhusområder i Vestjylland, hvor tyskerne plejer at rejse til i stor stil i sommerferien.
Spørgsmålet er bare, om det også kommer til at ske. For ellers kan det betyde kæmpe tab for hele sommerhus-branchen.
Godt nok ser det ud til, at der vil være flere danskere, som holder sommerferie i Danmark i år. Men det vil slet ikke kunne omveje de mange, manglende euro fra vores nabo i syd.